Øøøøh kan man forbinde suppe og sommer? Ja da! fordi den skal bare have gode sommerlige ingredienser – og det har denne, smækfyldt med ærter, mynte og røget ørret! Det skriger jo sommer i sig selv.
Supper er supernem at lave og kræver egentlig ud over det sædvanlige grej, en stavblender til at gøre suppe cremet.
Hvis du vil lave denne suppe vegansk, kan du faktisk snildt skifte madlavningsfløden ud med soya-fløde og erstatte eller undlade fisken – meeeeen.. den røgede ørred kan altså virkelig noget, hvis du spiser fisk en gang imellem.
Hvis du er bange for at miste den smukke, grønne farve, kan du smide lidt frisk spinat ned i suppen – det garanterer altid en flot farve.
Ingredienser
Suppe
- 7dl Grøntsagsbouillon
- 400g Frosne ærter
- 1 Løg
- 2 fed hvidløg
- 2dl fløde, eller madlavningsfløde
- 1 spsk. Æblecidereddike
- 1/2 bundt frisk mynte, eller mere efter smag
- 1 Bagekartoffel
- Salt og peber
Endvidere
Eventuelt
Fremgangsmåde
Skræl bagekartoflen, skær den i tern og bløde den ud i lidt vand.
Hak løg og hvidløg sammen, og steg det i en gryde med lidt olie. Pas på det ikke branker, det skal bare være gyldent.
Kom kartoflen i sammen med bouillon og lade det koge til kartoflerne er møre, ca. 20 minutter.
Varm ovnen op til brødet og hak mynte og dild hver for sig imens.
Pluk Ørreden i mindre stykker og vend med peber og hakket dild.
Når kartoflerne er kogt færdig, kommer du ærterne og mynten ned i gryden og giver det hele en tur med stavblenderen til det er helt ensartet. Synes du ikke farven er helt ok, er det her du kan smide spinaten i. Dog oplever jeg, at hvis du ikke kommer citron, men eddike ned i suppen, holder farven bedre.
Tilsæt lidt eddike til suppen og godt med salt og peber. Den kan trække mere salt end du lige regner med, så smag godt til.
Server den dampende varme suppe med creme fraiche, ørred og lunt brød.