Kategori: Aftensmad

Køkken: Dansk

Jeg elsker græskar! Det er vitterligt noget af det bedste efteråret bringer, og jeg ville ønske jeg kunne spise det i døgndrift (men man skal jo variere sin kost, siger det kloge)!

Her er græskarret forenet med cremet pasta, ovnbagte svampe og oliven. Wauw en kombi altså! Det er slet ikke sidste gang jeg laver denne ret, den skal gerne være en standard del af efterårets madbord.

Du kan bruge andre svampe en champignoner, hvis du vil – tror ikke kantareller ville være helt af vejen her!

forberedelse 20 min. / tilberedning 25 min / i alt 45 min
Antal personer: 4

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 190 grader varmluft

Flæk græskarret over, fjern kernerne og og skær det i tern – ca 2×2 cm.

Rens svampene, del dem i halve og kom dem i en skål med græskarterningerne

Kom olie, krydderier og et generøst drys salt og peber ned til grøntsagerne, vend det godt rundt og kom det på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 20-25 minutter, til græskarret er mørt.

Imens koger du vandet op til pasta – husk godt med salt!

Rør cremen sammen til pastaen ved at rive/presse to fed hvidløg ned i en skål, røre det op med flødeosten, salt, peber, saften af en halv citron og et halvt bundt hakket persille.

Vend den kogte pasta direkte ned i creme og rør det godt sammen.

Server pastaen med grøntsagerne, kalamataoliven og friskhakket persille.

Skriv et svar