Det her er vitterligt en af mine livretter – jeg blev forelsket ved første mundfuld, da jeg en aften i Vietnams dampende varme gader, fik serveret denne herlighed sammen med en iskold øl. Jeg kunne ikke bede om mere, og sad der, helt alene og nød det mere end jeg kunne have forestillet mig.
Ja.. der er en del minder forbundet med denne ret for mig! Men wow altså..
Nuvel – det bliver ikke præcis det samme som da jeg fik det serveret der, men jeg vil sige at den virkelig tager mig tilbage til de larmende gader og de smukke omgivelser!
Server det for dem du elsker – sammen med en kold øl!
Ingredienser
Svinedeller
- 400g Hakket svinekød
- Salt
- 1 spsk. Brun Farin
- 1 spsk. rismel, hvedemel er også fint
- 1 spsk. Soya
- 1 spsk. Fishsauce
- 1 fed hvidløg
- 1 lille rødløg
Dippingsauce
- 4 dl. Grøntsagsbouillon
- 1 tommel Ingefær
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk. sukker
- 2 spsk. Fishsauce
- Saften af 1 lime
Endvidere
Fremgangsmåde
Rør farsen til frikadellerne seje med salt. Tilsæt soya, brun farin og fishsauce, rør det sammen og tilsæt rismel og rør det jævnt. Tilsæt hakket hvidløg og hakket rødløg og rør det sammen.
Skræl gulerødderne – skær dem i skiver eller strimler og hæld risvineddike over. Lad dem stå og trække – vend rundt i dem lidt en gang imellem.
Lun bouillon op. Skræl ingefæren, evt. med en ske, og skær den i skiver. Kom det i suppen, sammen med de resterende ingredienser og revet/skiver af hvidløg.
Varm en pande godt op. Bruger du en almindelig pande, kommer du et skvæt olie på. Form små deller af farsen og tryk dem lidt flade. Steg dem på en meget varm pande, så du virkelig sørger for, at svinekødet karamelliserer.
Skyl salaten, skær agurken i skiver, skyl bønnespirer og arranger på et fad med friske stilke af mynte, koriander og lime i kvarte både.
Kog vand op i en kogekedel. Kom risnudlerne i en skål, der kan tåle kogt vand, give det drys salt og smid vandet over nudlerne når det er kogt op. Læg et låg eller en tallerken over skålen og lad det trække et par minutter. Rens dem med koldt vand – så klistrer de ikke og du kan servere dem på et lille fad.
Kom den rygende varme suppe over i hver sin skal, alt efter hvor mange I er. Tilsæt et par af de syltede gulerødder, frisk koriander og mynte og et par af de stegte deller.
Server en skål suppe til hver – nudlerne dyppes i suppen og spises med grønt og de stegte deller.