Denne dejlige vintersalat er pakket med gode vitaminer og lækre sager – grønkål, æble, kikærer, gedeost, pecannødder, tranebær, syltede rødløg og sennepsvinaigrette. Mums! fyldig, lækker og mættende.
Jeg elsker at leve grønt, og prøver ofte at skære ned på kødet, og det kan man præcis med denne skønne salat, da kikærterne giver noget godt protein.
Gedeosten brugt til denne salat er af den friske variant, som smuldrer nemt, men er du ikke til det, kan du snildt erstatte med en lækker feta.
Opskriften rækker til 2 personer til et hovedmåltid, eller 4 personer som tilbehør
Ingredienser
Syltede rødløg
Kikærter
Salaten
- 1 pakke grønkål, skyllet og renset
- 1 Æble
- 100g gedemælksost
- 25g Tranebær, tørrede
- 1 håndfuld Pecannødder
Vinaigrette
Fremgangsmåde
Rødløgene: i en lille gryde varmes eddike, vand, sukker og salt op, til sukkeret er opløst. Skær imens rødløgene i tynde ringe. Når sukkeret er opløst, kommer du rødløgsskiverne i den varme eddike. Lad det hvile. Du vil nok have løg til overs, men de er altid gode til en salat eller i en burger.
Varm en pande op, kom en spsk. olie på og steg kikærterne med en tsk. stødt spidskommen. De kan godt hoppe og danse lidt på panden, men de bliver bare så gode. Giv dem et godt drys salt.
fjern stilkene fra grønkålen og hak det meget fint, evt. i en food-processor eller blenderglas. Vend det med salt og bred det ud på et fad.
Skær æblet i tynde skiver, smuldr gedeosten og hak pekannødderne i grove stykker.
Ovenpå bunden af grønkålen lægges kikærterne, skiverne at æble, gedeosten, tranebær, syltede rødløg og pecannødderne. Ryst vinaigretten sammen og fordel over salaten.