Kategori: Aftensmad, Frokost

Jeg kan huske første gang jeg fik en poké bowl – jeg var solgt! Det var som at få sushi, men i en skål og med alt muligt lækkert topping.

Den hawaiianske skønhed kan de fleste være med på – du kan nemlig komme præcis det topping på som du vil, den dressing du vil og det fisk eller kød du vil. Det kalder jeg en vinder!

Her er min udgave med lynstegt tun, mango, passionsfrugt, mit yndlingsgrønt og lækker gomadressing..

forberedelse 20 min / tilberedning 25 min / i alt 45 min
Antal personer: 2

Fremgangsmåde

Sæt risene over – 2 dl til 3 dl vand og godt med salt (Eller kog dem som anvist på pakken).

Dup tunen tør og varm en pande op. Har du fået et stort stykke tun, så skærer du den til to bøffer. Kom en tsk. olie på panden og steg tunbøfferne kun lige så de får farve på begge sider, men er rå i midten! Lad den hvile og skør den derefter i skiver.

Skær mango og agurk i tern, de blancherede slikærter i skiver og rødløg i skiver (hvis de er friske). Halver passionsfrugten og sørg for at edamamebønnerne er tøet op.

Anretning: kom risen i midten af skålene og hæld soya over. Rundt om arrangerer du grønten hver for sig. Kom skiver af tunen på, giv det noget gomadressing og top med sesam og lidt mynte.

Skriv et svar