Du kan nok godt se det, men jeg kan vitterligt ikke fortælle hvor svampet og lækker den her kage den er! Altså mums – men så igen, alt med rabarber og marcipan har på forhånd vundet mit hjerne. Jeg hopper lykkeligt ud i haven hos mine svigerforældre, når rabarberen peaker, og så skal det gerne bruges til drinks, kage, kølige desserter – you name it!
Kagen indeholder havegryn og kærnemælk, som virkelig er vejen frem til at holde denne kage svampet og lækker, selv på 2-3. dagen (hvis der er mere tilbage).
du kan snildt bytte rabarber ud med æbler, pærer eller anden fast frugt, men lov mig du lige prøver udgaven med rabarber når tiden er.
Ingredienser
Rabarber
Kagen
Fremgangsmåde
Sæt ovnen på 175 grader.
Rens dine rabarber og skær dem i chunks, ca. 2 cm. Læg bagepapir på en bageplade og kom rabarberne på. Vend dem med saften fra en halv lime og 1 håndfuld sukker. Lade det hvile, ca. 5-6 minutter, til sukkeret begynder at blive sirupsagtigt. Sæt rabarberne i ovnen ca. 10-12 minutter, til sukkeret er smeltet og det bobler let. Tag dem ud og afkøl.
Smelt smørret. Pisk æg luftigt med sukkeret og tilsæt det smeltede smør. Tilsæt kærnemælk.
I en anden skål blander du mel, havregryn, salt, natron og vanillesukker. Hæld blandingen i æggemassen og pisk det sammen. Havregrynene vil give et meget let klumpet udtryk, men er med til at give den fantastiske svampede konsistens.
Skær marcipan i tern, ca. ½ * ½ cm. tag et ildfast fad, ca. 26 cm, og beklæd det med bagepapir. Hæld kagemassen i. top det med de bagte rabarber, hvid chokolade og marcipan, og tryk det let ned i kagedejen.
Kagen bages ved 175 grader i ca. 50 minutter.
Stik en strikkepind eller en kødnål i for at se om den er færdig. Lad den køle af inden den spises.