Kategori: Aftensmad

Køkken: Asiatisk

Okay, wow der her tacos var gode! Inspireret af de lækre marinader man laver til sit kød, i Korea, har jeg lavet disse tacos, sammen med kimchimayo, en salsa på rødløg, agurk, mynte, koriander og lime og så sprød spidskål. Match made in haven, og faktisk ganske kalorielet!

Hvis du ikke er til kylling, kan du sagtens bruge andet hakket kød, og kan du ikke få fat i kimchi, kan du snildt anvende en chili mayo i stedet (men den kimchi sætter prikken over i’et, og fuldender den virkelig)

forberedelse 30 minutter / tilberedning 10 minutter / i alt 40 min

Fremgangsmåde

Start med at lave marinaden – vend det hele sammen og pisk det, så det har en ensformig masse. Sæt det til side

Skær agurk og rødløg i små tern. Hak koriander og mynte fint og vend sammen med grøntsagerne. Giv det en smule salt og saften af en lime. Sæt til side.

Varm en pande op på over middel varme. Når panden er varm kommer du marinaden på og lader den boble op. Kom det hakkede kylling på, hak det i stykker og vend det godt med marinaden. Nu skal det klistre godt sammen – hold øje varmen og lad det karamellisere 6-7 minutter.

Hvis din Kimchi er meget grov, så hak den lidt sammen. Bland det med mayonnaise og sriracha og smag den til.

Snit spidskål fint i strimler og knug det let med lidt salt. Snit forårsløg tyndt og sæt til side.

Tag en pande frem – varm den meget godt op (der skal være knald på varmen). Varm dine bløde tacos på panden ca. 10-15 sekunder på hver siden, eller til de er godt varme og bløde.

Server Tacos Med snittet spidskål, kylling, salsa, kimchimayo og fintsnittede forårsløg.

Skriv et svar