Kategori: Aftensmad

Køkken: Italiensk

En god bolo har bare aldrig gjort nogen noget som helst – og det har min udgave heller ikke. Den differentierer sig ikke meget fra andres opskrifter, men jeg ynder at proppe min med to hemmelige våben: godt med grøntsager og et par ansjoser.

Du skal ikke lade dig skræmme af ansjoserne, de giver en himmelsk smag til saucen og giver en god bund. De kan undlades, men jeg synes du burde kaste dig ud i det – du fortryder det ikke!

Det er en god ret at lave en dag hvor man har godt med tid. Min simrer et par timer før den serveres, og den sætter prikke over i’et til en mega hyggelig slutning på ugen i godt selskab (og så skal resten af rødvinen jo også drikkes, når den nu skal i maden – så gør det til en god vin)

forberedelse 30 minutter / tilberedning 2 timer / i alt 2 timer og 30 min
Antal personer: 6

Fremgangsmåde

Hak løg, hvidløg og ansjoser fint. Steg det i olie i en tykbundet gryde sammen med chiliflager.

Riv squash og aubergine på et rivejern. Vrid det værste af væsken ud og tilsæt det til gryden og steg det af.

Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver. Tilsæt dem til gryden og steg det af. Når alt grønt er stegt igennem, tages det op af gryden og kommes i en skål.

Kom olie i en gryde og tilsæt tomatpuré. Steg det af, til olien opløses med puréen og tilsæt oksekødet. Kødet skal brunes godt af.

Kom grøntsagerne tilbage i gryden sammen med kødet. Tilsæt rødvin, dåsetomaterne og boullionterning ned i gryden. Fyld tomatdåsen op med vand og hæld over i gryden. Rod hele herligheden godt rundt, skru ned for varmen og lad den simre under låg i ca. 2 timer. (rør gerne rundt i ny og næ)

Smag din bolognese til med worchestersauce, parmesan, peber og balsamico. Giv den evt. et drys salt.

Kog spaghetti, hak persille og gør parmesanen klar. Server!

Skriv et svar