Wuhuuu! det her er altså en pastaret der går lige i hjertet på mig – men okay, smid gedeost på alt og jeg er med!
Den her ret er nemt at lave og smager forrygende. Så, lad dig ikke skræmme af tiden på denne ret, det er simpelthen fordi peberfrugten skal grilles, og det tager lidt tid – så kan man lave så mange andre ting i mellemtiden.
Hvis du ikke er til gedeost, kan du snildt skifte det ud med en god smuldret feta, det kan virkelig også noget i denne ret.
Vil du lave denne vegansk kan du bruge soyafløde og blende med lidt udblødte nødder, så det bliver en god og tyk creme. Og så kan man altid drysse med det man synes smager godt oven på toppen.
God fornøjelse
Ingredienser
Peberfrugtcreme
- 2 stk. rød peberfrugt
- 1 dl. fløde
- 200g Flødeost
- 1 tsk. Chiliflager
- 1 potte Frisk basilikum
- 5 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 1 spsk. Worchestersauce
- Salt og peber
Endvidere
Tænd ovnen på 200 grader med grill.
Halver rødløget og pak det ind i sølvpapir. Behold hvidløgene i skallen og kom dem i sølvpapir
Kom peberfrugter ind i ovnen sammen med det indpakkede rødløg og hvidløg. peberfrugterne kan evt. vendes lidt undervejs. de skal gerne være rimelig sorte når de kommer ud.
I mellemtiden plukker du basilikum og renser din spinat – de værste stilke skal gerne af.
Tag peberfrugterne ud af ovnen, pil skindet af og fjerne stilk og midten. Pres hvidløgsfeddene ud af skallen og kom dem op i en blender med peberfrugter og løgene. Kom basilikum og de resterende ingredienser til saucen op i blenderen og giv det en kraftig blendetur til den er ensartet.
Kog vand til pastaen. Imens pastaen koger i godt saltet vand, kommer du saucen over i en gryde og lun det op.
Tag saucen af varmen, rør spinaten i og vend det med den drænede pasta.
Server pastaretten med frisk, smuldret gedeost ovenpå.