Kategori: Aftensmad, Frokost

TACOS TACOS TACOS TACOS! tacos… og flere tacos tak.

Jeg kunne leve af tacos, det er vitterligt det bedste på hele jorden – hvis jeg er til streetfood et eller andet sted, eller løber forbi et sted med tacos, gør det næsten helt ondt i maven på mig, hvis jeg ikke lige får en. Hvis jeg kom til Mexico, ville det virkelig være svært at få mig hjem igen..

Nå men, her er endnu en af mine udgaver af tacos – om du bruger bløde eller hårde tacos, er helt op til dig, men jeg er virkelig glad for de bløde!

Jeg bruger salattern til den krumlede ost på toppen, og bruger her en med en hel mild smag.

forberedelse 30 min. / tilberedning 10 min. / i alt 40 min
Antal personer: 2

Fremgangsmåde

Skær rødløget i tynde skiver, agurken i små tern og pluk korianderen. Kom det i en skål, rør det sammen og smag det til med saften fra en lime og salt.

Hak Jalapeños fint. Rør mayonnaise, creme fraiche og sweet chilisauce sammen med chipotle og kom de hakkede jalapeños i. Sæt til siden.

Steg eller grill Flanksteaken som anvist på pakken og lad den hvile. Lun tacos på en tør pande eller på grillen. når de er lunet op, så kom dem ind i et viskestykke og hold dem lune til I skal spise.

“Mos” salatosten under en kniv og skyl salatbladene

Skær Flanksteaken i skiver og server med lune tacos, rødløgssalsa, jalapeñomayonnaise, ost og frisk lime.

Skriv et svar