Ligesom mange andre, tror jeg at hummus er en af mine favoritspise i denne verden – den er så alsidig og passer både til tapasbordet, som dip, i en sandwich eller til falafler og et pitabrød.
Her er min udgave af den nemme hummus, hvor kikærterne er skiftet ud med hvide butterbeans og så har den fået et godt skud spidskommen og citron – jeg elsker nemlig når de har fuld power på smag.
Jeg har ikke kommet tahin i min, men i stedet brugt sesamolie og lidt vand til at blødgøre den med, men er du rigtig glad for tahin, så vil jeg skifte lidt af vandet ud med tahin i stedet, alt efter smag. Vil du have den mere flydende i konsistensen, kan du kommer lidt mere olie eller vand i.
Husk at smage den godt til med salt og peber, da hvide bønner er glad for at “snuppe smagen”.
Og hey – det tager ti minutter at lave! Så hvad venter du på?
Ingredienser
Fremgangsmåde
Dræn bønnerne for vand. Der er ikke grund til at skylle dem.
Kom alle ingredienserne ned i en en foodprocesser, blender eller lignende, og giv det et gavmildt skvæt salt og peber.
Lad det hele blende rigtig godt sammen i ca. 4-5 minutter til det er homogent i massen. Tilsæt evt. mere vand eller olie til massen, hvis du vil have den mere “runny”. Smag den til med salt og peber, og server den.
Tilbehør kunne være varmet pitabrød, sprødt gnavegrønt eller i en lækker sandwich.