Kategori: Aftensmad

En ægte comfortfood for mig, er den krydrede og stærke dhal. Jeg elsker linser, kokosmælk og de lækre krydderier, men for den sags skyld også alt der kan spise af en skål – for det kan ægte comfortfood.

Det bedste er, at du kan servere lige det tilbehør til du vil: ris, naanbrød, creme fraiche, kokosyoghurt, urter osv. Og hjemme hos mig kommer der gerne et væld på.

Du kan snildt lave en dobbeltportion og have til flere dage, det smager så dejligt og er nemt at varme op!

forberedelse 15 min / tilberedning 25 min / i alt 40 min
Antal personer: 4

Fremgangsmåde

Tag en tykbundet gryde frem, kom en spsk. olie i den og lad det varme op.

Skær løget i tern og riv hvidløg og ingefær fint. Steg det gyldent i olien. Tilsæt krydderierne og lade det mikse godt sammen.

Tilsæt linser, kokosmælk, bouillon og hakkede tomater og rør godt rundt. Sæt låg på gryden og lad det simre 20-25 minutter. Husk at røre i det jævnligt, så linserne ikke brænder på – ellers er retten ikke så lækker længere.

Varm ovnen op til Naanbrød, og lun dem efter anbefalingen på pakken (eller lav dem selv, det er ret let!)

Smag din dhal til med salt og peber (vær ikke sparsom) og server den varme dhal med naanbrød, creme fraiche, friske koriander og lidt nigellafrø på.

Skriv et svar