Kategori: Aftensmad, Frokost, Salater, Tilbehør

Den her salat smager af sommer, sol og ferie. Friske, danske jordbær, cremet burrata, parmaskinke og et godt drys peber – nemt og superhamrende lækkert!

Med så nem en salat, så vælg de bedste råvarer du kan få – danske jordbær, en god burrata og smagfuld parmaskinke. Enkeltheden i salaten, gør at råvarerne kan stråle!

Du kan servere salaten med en vinaigrette eller en god basilikumspesto.

Kan du ikke finde modne jordbær, kan friske hindbær eller endda en saftig vandmelon – Det er kombinationen af den friske frugt, den cremede ost og den salte skinke der virkelig rocker her.

forberedelse 10 min. / tilberedning 0 min. / i alt 10 min
Antal personer: 4

Fremgangsmåde

Skyl og fordel salaten henover et fad.

Skær jordbær i tynde skiver og fordel dem over salaten. Drys med friskkværnet peber.

Bryd Burrataen åben og læg den på salaten. Giv den lidt salt og peber.

Del parmaskinken i halve stykker og fordel dem hen over salaten.

Pluk basilikummen og fordel over salaten. Server den med lunt brød og pesto.

Skriv et svar