Jeg må nok indrømme, at selvom jeg gerne vil lave lækker pho fra bunden, har jeg ikke ligefrem overskud til at stå og koge på det.. i hvert fald ikke i denne omgang!
Så her får du min lynhurtige udgave af pho, som du kan smække sammen på under en time! og jeg lover – den er god, smagfuld og glæder alle ved bordet.
Hvis du ikke har mulighed for at få fingerene i pho-instant, kan du bruge en oksefond eller hønsefond i stedet og lade den koge lidt længere på krydderierne.
Ingredienser
kødboller
Suppe
- 1,5 l Vand
- 2 spsk. Pho Instant Paste
- 5-6 peberkorn
- 2 hele Stjerneanis
- 1 stang Kanel
- 1 spsk. Brun Farin
- 1 Løg
- 3 hvidløg
- 10-15 Hele korianderfrø
- 2 spsk. Fishsauce
Endvidere
Fremgangsmåde
Rør farsen til kødbollerne sammen af svinekød, æg, rismel, fivespice og salt. Form dem til kødboller – ca. 10-12 stykker.
Kom 1,5 liter vand i en gryde – sæt det over et blus og kog det op.
Pil et løg og tre hvidløg. skær dem i grove stykker.
Tilsæt pho-paste, hvidløg, løg, kanel, peber, stjerneanis, korianderfrø, brun farin og fishsauce til vandet og lad det simre i 15-20 minutter.
Fjerne urenheder (skum) fra suppen, samt kanelstang, stjerneanis og peberkorn fra suppen.
Nu skal du koge kødbollerne i suppefonden. Fonden skal være lige under kogepunktet. Tilsæt kødbollerne og lad dem tilberede. Kødbollerne er færdige når de har ligget et minuts tid i overfladen. Tag dem op.
Kog nudlerne som anvist på pakken – skyl dem herefter i kold vand, det hindrer dem i at klistre rammen.
Skær et løg i tynde skiver, skyl koriander og mynte (du kan plukke og hakket det, hvis det er nemmere at spise) og halver kødbollerne.
Kom nudler og kødboller i en skål, kom suppen over og server med løg, bønnespirer og urter. Kom hoisinsauce og sriracha på, som det passer.
Hvor køber du Pho instant paste? ☺️
Hej Anne,
Det køber jeg i asiatiske supermarkeder 🙂 du kan bare spørge efter det derinde. Men ellers kan den også laves på grøntsagsfond.
KH Nina
Mange tak!
Har lige lavet det til aftensmad – GENIAL ret 😍🤯
Kh Anne