Kategori: Bagværk & Sødt, Frokost

Snaskede og bløde ostesnurrer med jalapeños – lyder det ikke godt? det var de i hvert fald! Så gode at min svoger der lige smuttede forbi, hapsede tre!

De klassiske kanelsnurrer er byttet ud med en salt snurre og jeg har givet dem et lækkert fyld af cream chesse, cheddar og jalapeños, men egentlig kan du bytte ud som du vil og komme i hvad du lyster – så længe du husker at det skal gerne være lidt snasket.

Det vigtigste ved en god snurre er en god dej, og til denne har jeg valgt en hvedemelsdej, men du kan også erstatte lidt af hvedemelet med fuldkorn, hvis du gerne vil have en grovere udgave.

Efter de er bagt kan de snildt komme en tur i fryseren, og tage en med til madpakken (hvis du altså når at lægge nogen i fryseren inden er bliver hapset væk)

God fornøjelse med snoningen – det er nok det hyggeligste!

forberedelse 2 timer / tilberedning 25 min / i alt 2 timer og 25 min

Fremgangsmåde

Lun mælk og vand sammen i en gryde.

Smuldr gæren i en skål og hæld den lune mælkeblanding over, og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker og olie.

Du kan enten ælte dejen i hænderne eller gøre det på røremaskine. Hæld melet i gær-blandingen lidt ad gangen, og ælt til du har en lind struktur i dejen. Jeg æltede denne i hånden og talte ca. 500 ælteslag.

Læg dejen i en skål, væd et viskestykke med varm vand, læg det over og sæt dejen til hævning i 1,5 timer.

Imens lavet du fyldet. Hak jalapeños i tern og hvidløget fint, og bland det sammen i en skål med de resterende ingredienser.

Når dejen er hævet færdig, slår du den ned, meler et bord og ruller dejen ud til en firkant. Fordel fyldet jævnt over dejen.

Nu skal du folde – forestil dig at dejen på langs er delt i tre: det vil sige at nederste del tættest på dig og øverste del længst væk fra dig skal foldes ind over hinanden, over midten, så det ligner du har tre lag.

Skær dejen ud i skiver, ca. 18 stk.

Tag en dejpølse op, sno den og fold den så rundt om din ene finger og stop enden op gennem midten. Gentag med alle de andre.

Læg dem på en bageplade med bagepapir, ca. 9 stk. på hver.

Lad Snurrerne efterhvile i ca 25 minutter.

Tænd for ovnen, på 220 grader alm. over og undervarme, imens snurrerne hæver færdig.

Pensl snurrerne med et æg pisket med et skvæt mælk.

Sæt snurrerne på midterste rist og giv dem. ca 25 minutter i ovnen. Husk at ovne kan variere, og dine måske skal have smule mere eller mindre.

2 kommentarer til “Ostesnurrer med Jalapeños og hvidløg

  1. kære Nina.
    De er supergode, nu har jeg fundet ud af, at lade være med at blande den revne cheddarost i fyldet. Det er nemmere at fordele fyldet og så drysse osten på bagefter.
    Kærlig hilsen Ilse

Skriv et svar