Kategori: Aftensmad, Frokost, Snack

Sprøde, lækre pita pizza snacks – har jeg din opmærksomhed? Det håber jeg, for disse basser vil du ikke gå glip af.. Siger det bare..

Egentlig kan du jo fylde dem med præcis det fyld du er til, men jeg synes virkelig de her får en smag af pizza, og det er aaaalt for lækkert!

Jeg har bagt mine i ovnen med grill og varmluft, men du kan snildt give dem en tur i en toaster eller panini-grill.

forberedelse 5 min / tilberedning 15 min / i alt 20 min
Antal personer: 2

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader varmluft med grill eller tænd din paninirister.

Flæk pitabrødet hele vejen igennem, ligesom hvis du skærer en bolle over, og vend indersiderne af pitabrødet opad, så du har en top og en bund.

Fordel 1 spsk. tomatpesto på top og bund af hver af pitabrødene, så der kommer en halv spsk. på hver inderside.

Pluk mozzarellaen og fordel det på de to pitabunde. Skyl rucolaen og fordel på de to bunde og læg to store skiver salami oven på. Læg toppen ovenpå og giv dem et lille tryk. Kom Pitaerne i ovnen i ca. 10-15 minutter.

Tag pitaerne ud – skær dem i mindre stykker, eller spis dem som de er!

2 kommentarer til “Pita Pizza Snacks

Skriv et svar til Nina Hede Annuller svar